Kontekst
Nasoni og Portos barok
Hvorfor Porto kaldes barokkens by i Portugal, hvad Nicolau Nasoni byggede der ud over Clérigos, og hvilke detaljer man skal kigge efter i den gamle bydel.
Book en plads i skibet ↗Barokkens by
I det attende århundrede oplevede det nordlige Portugal, rigere og mere folkerigt end store dele af landet, en bølge af nye kirker, klostre og paladser. Porto var centrum herfor, og den engelske Wikipedia-artikel om barokarkitektur i Portugal kalder byen for Portugals barokby. Meget af den omdømme hviler på én arkitekt, Nicolau Nasoni, hvis teatralske bygninger, frem for alt Clérigos-tårnet, stadig præger den gamle bykerne.
En maler blev arkitekt
Nasoni ankom fra Malta i 1720'erne som dekorationsmaler, inviteret til at arbejde på Porto Katedral. Hans første registrerede arbejde i byen var en række fresker på katedralens vægge, hvor han introducerede quadratura, den malede illusion af arkitektur. Den træning ses i hans bygninger, som er komponeret for øjet, med facader der fungerer som kulisser over stejle gader.
Nasoni ved katedralen
Ved katedralen tilføjede Nasoni en granitportal på nordsiden og en loggia, og han tegnede orgelkasser og et sølvalter. Ved siden af planlagde han den store bispepalads med en facade på omkring 58 meter, selvom kun en del blev færdiggjort i hans levetid. Tilsammen viser de, hvor meget af det centrale Portos attenhundredetalsansigt der stammer fra én mand, og de udgør en naturlig kombination for alle, der er nysgerrige efter arkitekten bag tårnet.
Paladser og kvintaer
Nasonis arbejde rakte langt ud over kirkerne. Wikipedias liste over hans bygninger omfatter Palácio de São João Novo og Palácio do Freixo i byen samt landsteder med haver som Quinta do Chantre, anlagt med springvand langs en central akse, og Quinta de Ramalde. På tværs af dem løber den samme idé: arkitektur som en scene, hvor facader, trapper og haver er arrangeret for at blive set på afstand og betrædt med ceremoni.
Forgyldt træ og granit
To materialer definerer barokkens Porto. Granit bærer udskæringerne på facader som Clérigos. Indvendigt fik forgyldt træskærerarbejde, på portugisisk kendt som talha dourada, en national karakter i denne periode og dækkede altre og kapeller i guld. I Clérigos kan du se begge dele, med grå granit og lyserøde paneler sat op mod forgyldte balkoner og sidealtre.
Det, der overlevede
Clérigos modstod det store jordskælv i 1755. Dens ovale grundplan, usædvanlig for en kirke, blev et af de mest kendte eksempler på Nasonis stil. Nasoni valgte selv at blive begravet der: han sluttede sig til broderskabet i 1743 og ligger i krypten i en grav, der aldrig blev markeret. En restaurering af kirken og tårnet blev afsluttet i 2014.
At opleve det på en aften
Hvis du har en enkelt aften, kan du kombinere lysshowet med en kort gåtur forbi facaderne i den gamle bydel omkring São Bento og katedralen inden forestillingen. Lysshowet bruger Clérigos' interiør som lærred, så ved at se andre Nasoni-bygninger først skærpes det, du lægger mærke til indenfor: de samme kurver, den samme kærlighed til teater, den samme kontrast mellem sten og guld.
Hvad du skal kigge efter
Når du først kender tegnene, er Nasonis Porto let at få øje på. Se efter granit, der er udskåret lige så frit som træ, med guirlander, muslingeskaller og snoninger; efter facader, der virker højere, end de er, fordi de er smalle; og efter store trapper, der gør ankomsten til en lille procession. Indvendigt skal du se efter kontrasten mellem grå sten og guld og efter malet arkitektur, der lader som om, den er virkelig. Clérigos har dem alle, hvilket forklarer, hvorfor den egner sig så godt til projiceret lys.
Kilder